
Ungdomsuddannelse
Vil du have mere tid til din sport sideløbende med din ungdomsuddannelse på STX, HHX, HF, EUD, EUX? Så får du gode muligheder i samarbejde med Rødkilde Gymnasium, Campus Vejle, Syddansk Erhvervsskole og EliteVejle.
Dual Career – dyrk din sport og pas din skole
Hos EliteVejle arbejder vi med Dual Career. Det betyder, at unge talenter får mulighed for at kombinere en ambitiøs sportslig satsning med skole og uddannelse.
Målet er at skabe de bedste rammer for, at talentudvikling og uddannelse kan gå hånd i hånd – uden at det ene sker på bekostning af det andet.
Hvad betyder Dual Career i praksis?
EliteVejles Dual Career-program er udviklet til unge talenter, der vil dyrke deres sport på højt niveau og samtidig gennemføre en skolegang eller uddannelse i balance med træning, konkurrence og hverdagsliv.
Programmet bygger på et tæt samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner, så talentet tidligt får de bedst mulige vilkår for at kombinere sport og skole.
Som talent får du blandt andet:
- mulighed for træning integreret i skoledagen
- støtte til at udvikle dine faglige og akademiske kompetencer
- hjælp til at skabe balance mellem sport, skole og fritid
- fokus på trivsel, motivation og personlig udvikling
- et stærkere fundament – både som atlet og som menneske
Mere end sport
I EliteVejle ser vi talentudvikling som mere end træning og resultater. Derfor lægger vi også vægt på well being-samtaler og vejledning, så du som talent får støtte til at navigere i en hverdag med ambitioner, forventninger og mange krav.
Det handler om at skabe hele mennesker – og om at give unge atleter de bedste forudsætninger for at lykkes både på og uden for banen.