
Billedkunst 5.-7. klasse
Vær med til at opleve glæden ved at skabe kunst på mange måder i et frirum fra “pænhedspolitiet”
Musik- og kulturskolens billedskole er et fri- og øverum for skabende kunst, hvor fordybelse, ro og hygge er vigtige ingredienser. Alle kan være med, når vi øver os på forskellige teknikker inden for tegning, maleri, tryk, collage og skulptur. Det er vigtigt, at du tør udfordre dig selv med de forskellige materialer, for vi glemmer alt om “pænt og grimt”, og i stedet fokuserer vi på glæden ved at udtrykke os igennem billeder.
Der vil være skiftende faste opgaver/udfordringer, men også masser af muligheder for selv at bestemme samt at komme med ønsker til indhold. Vi vil et par gange i året inddrage teknologier (vinylskærer, 3D-printer), hvor det giver mening.
Vi udstiller et par gange i året vores værker, og i foråret deltager vi med temaudstilling ved Musik- og Kulturskolens Festkoncert.
Husk tøj, der gerne må blive beskidt.